Familien Gehlert-Schmidt

Vores mor har fortalt, at hun kom til Stavidskov, da hendes mor tog til København for at læse til jordemoder. Tiden dér husker hun som en dejlig tid. Mor ville gerne være blevet; de ville også gerne have beholdt hende, men hun kunne gøre nytte hjemme med de mindre søskende. Vi husker, at hun har fortalt, at allerede som 9-årig vaskede hun sin første storvask. Som den ældste blev et stort ansvar tidligt lagt på hendes skuldre. Derfor lovede hendes mor hende et kursus på Askov højskole bl.a. i håndarbejde, hvilket mor var meget dygtig til, men til mors store skuffelse blev det aldrig en realitet.
Da far (Anders P. Schmidt f. 11.3.1885) efter soldatertiden i Fredericia kom til DSB i Odense, søgte mor til Fyn og blev kokkepige på Nr. Åby gæstgivergård og senere kokkepige hos en grosserer i Søndergade i Odense. I 1909 blev de gift. På deres bryllupsdag den 27. maj regnede det voldsomt og et gammelt ord siger "at det regner guld i brudens skød", hvilket ikke kom til at passe i mors tilfælde.
De første år boede de til leje, men opnåede senere at bygge i Nørrevoldgade - år 1912- et hus med 2 lejligheder og toilet i kælderen. På det tidspunkt var Anna født og senere på året i det nye hus kom Ejler til verden. Viktor (Krølle) blev født i 1915; vi husker, mor har fortalt en hændelse, fra han var lille og skulle have tiden til at gå, mens mor syede til en forretning for at tjene lidt ekstra, dette gjorde mor gennem mange år, Krølle fik en 2-krone at lege med. Desværre forsvandt den ind under et fodpanel og var ikke til at få ud. Senere kunne mor ikke forstå, at hun havde givet ham så mange penge, for hun skulle sy 8 skjorter for at tjene de 2 kroner!
Gunner fødtes i 1918, Kirsten og Max i 1922. Foråret 1922 fortæller Annas klassekammerater lærerinden, at hun har fået tvillingesøskende, hvortil vedkommende svarer: "Jeg troede, du var enebarn, fordi du altid er så velklædt!”
Foruden haven, der hørte til huset, havde mor og far altid en ekstra kolonihave, så de kunne dyrke en masse grønsager. Desuden holdt de høns hjemme ved huset. Mor havde nok om ørerne og havde ikke for meget at slå om sig med, men havde altid råd og tid til at hjælpe andre. En episode der huskes:
En juleaften pakkede mor en kurv med mad til at par ældre mennesker i nabogaden. Da denne blev givet dem, græd de af glæde, da de ikke havde mad i huset. I 1931 solgtes Nørre Voldgade 18 og Nørrevænget 43 blev købt. Det var et større og bedre hus.
I begge beboelser havde mor både hjerte og husrum til familiemedlemmer, som gik på fagskole i Odense, en pige boede over 1 år i vores hjem, da hendes mor havde fået arbejde i Jylland. I det hele taget var der altid åbent hus for kammerater og venner. Nævnes skal også, at mor under krigen gik vejen til Sct. Hans Skole og dér gratis lærte husmødre at sy nyt af gammelt. Efterhånden var alle børnene rejst hjemmefra og i 1950 i en alder af 65 påtog mor sig det store arbejde og ansvar at have barnebarnet Jenny på 2 år, mens Kirsten gik på seminariet.
Udover fødslerne havde mor i mange år ikke givet sig stunder til at have en sygedag i sengen, men et par gange måtte mor bøje sig og lade sig indlægge på sygehuset med blødende mavesår.
Ca. 1960 solgte de Nørrevænget 43 og flyttede ind på 1. sal i nr. 41, hvor de boede indtil 1969 og kom på alderdomshjem, som senere blev omdannet til plejehjem; her døde mor i 1975 efter at have brækket lårbenet ved fald i en elevator, som var i uorden.